Cases

Frekvensanalyse i samarbejde med Tjæreborg Industri

>>Vi bruger Elektroservice.DK til at servicere vores varmeværkskunder med støj- og vibrationsanalyser af vitale dele som røggaspumper og røggassugere.
Med de analyser kan vi rådgive vores kunder, om der er brug for en her-og-nu-løsning, eller det kan vente til næste planlagte vedligehold. Det er en del af det forebyggende vedligehold,<< siger servicechef og maskinmester Preben Larsen,Tjæreborg Industri.

Fjernvarmeværker vil helst planlægge en nedlukning på grund af vedligehold, så det kan foregå i sommerperioden, hvor der er mindst efterspørgsel på varme.

>>At foretage lejestøjsmålinger som en del af vores service, handler i sidste ende om at sikre driften. Vi laver typisk analyser om foråret, så værkerne kan planlægge vedligehold til sommerperioden, hvor de normalt lukker ned for planlagt vedligehold i en uges tid.

Når der kun er fire – fem arbejdsdage, skal vedligeholdet være planlagt ned i detaljen og stramt prioriteret. Her bruger vi frekvensanalyserne fra lejestøjsmålinger på pumper og motorer i vores rådgivning af kunderne, når de skal prioritere og planlægge deres vedligehold,<< siger Preben Larsen.

>>Når udstyret vibrerer og larmer mere, end det bør, så er det oplagt at få foretaget en lejestøjsmåling. Specielt hvis det er lige inden, fyringssæsonen begynder for alvor.

Så sender vi Elektroservice.DK ud til kunderne for at få foretaget nogle målinger og analyser. Normalt leverer Elektroservice.DK en tilstandsrapport hvor det for alle undersøgte dele er beskrevet, hvor akut der er brug for vedligehold. Derfor anbefaler vi Tjæreborg Industris kunder, at de tegner en serviceaftale, hvor lejestøjsmåling af de vitale dele er med,<< siger Preben Larsen.

Om Tjæreborg Industri

Tjæreborg Industri A/S leverer udstyr til fjernvarmeværker. 

Som en del af Tjæreborg Industris servicekontrakter tilbydes deres kunder frekvensanalyser af lejestøj fra alle roterende enheder. 

Tjæreborg Industri beskæftiger sig i øvrigt med en bred vifte af arbejdsområder, primært indenfor fjernvarme, el, energi, stålkonstruktioner og beton. 

Tjæreborg Industri er en familieejet koncern med omkring 175 medarbejdere.