Cases

Kundeudtalelser og cases

Laseropretning hos Fibervisions

»Vi anvender normalt laseropretning efter service, vedligehold og ombygninger, hvor motorer og gear har været skilt ad og er blevet samlet igen.
Det handler om at få ro på systemerne, så koblingerne holder længere. Lejer i motorer og gear kan også blive slidt ned. Hvis ikke et koblet anlæg står lige, vil der blive skabt varme og brugt energi, så ved at rette sit udstyr op er der indirekte energibesparelser,« siger Frank Jørgensen, elinstallatør ved Fibervisions.

varde07.JPG»Vores strækstationer er drevet af 160 kW jævnstrømsmotorer, der er koblet til det gear, som driver valserne, og det er fuldstændig afgørende i forhold til koblingens levetid, at anlægget står fuldstændig som det skal, og at der ikke er skævheder i den måde, motor og gear er forbundet,« siger Frank Jørgensen videre.

Normalt foregår der mindst et årligt eftersyn af motorer og gear. Hertil kommer tilstandsbaseret kontrol, hvis der konstateres symptomer på, at anlægget ikke kører optimalt.

Selve laseropretningen foregår ved, at laserudstyret spændes på henholdsvis motor og gear, så der kan udmåles den optimale kobling af de forbundne komponenter. Resultatet af målingen kan følges på en skærm, og imens rettes udstyret op, indtil motor og gear står lige over for hinanden.

»Man kan også bruge lineal og vaterpas, men laserteknologi er meget mere præcis. Til de store kritiske anlæg i produktionen anvender vi altid laseropretning og har fået gjort det i flere år. Vi har tidligere selv haft laserudstyr til opretning, men brugte det ikke nok, så nu hyrer vi ekstern bistand,« fortæller Frank Jørgensen.

 

Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig

Jernved Mejeri

Ole Jørn Frederiksen

"Ombygning af ostetanke med ny styring / frekvensomformer / plc er foretaget af Elektroservice.DK Incl. norsk spænding 230V til 400V."

© Elektroservice.DK      Forretningsbetingelser      Privatliv og cookies

Website - Lund & co